Stevns Brand Fond har vist sig levedygtig efter snart 175 år.

Af Klaus Slavensky - december 2020

Stevns historie:

I december 1707 nedbrændte Hellested Præstegård med kirkebøger og alt kvæg på nær en stud, og det var en økonomisk katastrofe, men da hans Hansens mølle i Store Heddinge i juli 1890 hørte den ”røde hane gale”, var den gensidige Brandforsikringsforening for Stevns, Fakse og omegn etableret, og det gjorde det lettere at komme videre trods tabet til flammerne.

Jubilæum med smørmærker:

Disse fortællinger og mange andre kig tilbage i Stevns Brands historie, kan man læse i Knud Sondrups jubilæumsskrift for ”brandkassen”, da den fejrede 150 år i 1997, så baggrunden for Stevns’ navnkundige Brandfond, har snart 175 år bag sig.

Da stavnsbåndet endelig var borte i 1800, og erhvervslivet på Stevns begyndte at blomstre i midten af 1800-tallet, blev der også overskud til at sikre sig mod ødelæggende ildebrande, og den 6. januar i 1847 stiftes Stevns Brand G/S med Lars Hansen fra Bjælkerup som ’herredsformand’.

Vedtægterne er naturligvis blevet ændret undervejs, og det samme om hvad der kunne forsikres, således blev ’telefonapparater’ dækket ind i 1899, og i 1914 kom også ’elektriske lamper og motorer’ med.

Men der blev ikke ruttet med brandkassens midler, hvilket fremgår af invitationen til en middag på Hotel Phønix i Store Heddinge i anledning af 100-året i 1947, hvor gæsterne selv måtte medbringe smørrationeringsmærker.

Brandkassen vokser:

Op gennem 1950’erne voksede brandkassens kapital, hvilket bl.a. skyldtes flere teglklædte huse, og dermed mindre fare for brand, men også fordi det forebyggende arbejde blev prioriteret, som f.eks. da brandkassen gav tilskud til en film i 1952 om den lokale slukningsindsats på Stevns.

Frem til slutningen af 1940’erne tog brandkassen sig stadig af krigsforsikring, men senere var det mest markbrande og orkaner, storme og tordenvejr, der anrettede udefra kommende skader, ligesom man fra 1968 tilgodeså haglskader, der både kunne ødelægge høsten og bygninger.

I 1970’erne var Stevns Brand så velkonsolideret, at den overtog Sparekassen Bikubens ejendom i Algade 33, og blev dermed synlig i gadebilledet.

Det betød også fremgang for brandkassen, som fra 1974 begyndte at forsikre farve-tv.

Fra forsikring til fond:

Men de store brandes tid var ikke overstået, og i 1979 lagde en storbrand i P. Jeppesens Møbelfabrik på Højerupvej i Store Heddinge i aske, som havde fremstillede mange stolte danske designermøbler i mange år.

Men ellers var det oftest erstatningssager med kortslutninger i tv og kaffemaskiner, som blev dækket op gennem 1980’erne, og nok også en af årsagerne til, at brandkassens formue steg fra 340.000 kr. i 1947 til over 26 mio. kr. i 1995.

I 1984 ansatte brandkassen sin første direktør, og efter at have været formand i otte år, overtog Kjeld Frederiksen direktørposten i 1996, og blev således Stevns Brands sidste direktør, da brandkassen stoppede som selskab med gensidige oprettede forsikringer i 2005, og formuen overgik til det, der i dag kendes som Stevns Brand Fond, og Kjeld Frederiksen fulgte med som formand for fonden.

Støtter det lokale:

Fondens formål er at støtte aktiviteter til gavn for almennyttige og almenvelgørende formål, herunder kulturelle og sociale aktiviteter.

Men helt fra starten har der været tænkt i donationer, som historien om en snarrådig ung pige, der i slutningen af 1890’erne fik slukket en påsat brand i Hellested, og fik seks spiseskeer og gafler i tretårnet sølv som belønning, som et bidrag pigens medgift ved hendes bryllup.

Utallige er de foreninger og initiativer som i de seneste 15 år har nydt godt af donationer fra brandfonden. Det er sportsforeninger, havne- og bådeforeninger, lokale museer, kulturorganisationer, sociale foreninger og mange, mange andre.

F.eks. udloddede brandkassen over 1 mio. kr. i 2018 og knapt 900.000 i 2019, som i øvrigt var Kjeld Frederiksens sidste formands år, før Per B. Jensen blev udpeget til at forvalte tildelingen til de gode formål.